Fremtidens stigende havniveauer vil få konsekvenser af "bibelske proportioner", lød det fra FN's generalsekretær, António Guterres, under et møde i FN's Sikkerhedsråd.
900 millioner mennesker – svarende til et ud af ti mennesker på Jorden – vil blive hårdt ramt af stigende vandstand, og en del af dem bor i Danmarks hovedstad.
- Storbyer på alle kontinenter – herunder Kairo, Lagos, Maputo, Bangkok, Dhaka, Jakarta, Mumbai, Shanghai, København, London, Los Angeles, New York, Buenos Aires og Santiago – vil blive ramt hårdt, sagde han.
Selvom Guterres specifikt nævnte København, så vil et stigende havniveau berøre hele Danmark, siger Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer på SDU.
- Det gælder naturligvis hele landet. Danmark er relativt fladt, så selv få ændringer i havniveauet vil få konsekvenser for os, siger han.
Skyldes smeltende is på land
Ifølge Sebastian Mernild vurderer FN's klimapanel, at havniveauet er steget med cirka 20 centimeter fra starten af 1900-tallet frem til i dag.
Størstedelen af stigningen kommer fra smeltende is på land – blandt andet Indlandsisen, det antarktiske isskjold og de mange gletsjere, der findes rundt omkring i verden. Is, der smelter, jo højere temperaturen er, og jo mere drivhusgas der bliver udledt.
Så står vandet op i gaderne og vil være i samtlige kældre, fordi vi ikke kan holde det ude
Som udviklingen ser ud lige nu, vurderer FN, at det globale havniveau kan stige med en meter i slutningen af det 21. århundrede.
- Det kommer med store regionale variationer, og der vil København og Danmark være ekstra udsat, fordi vi har så meget kystlinje, siger Sebastian Mernild.
Mindre storme vil skabe større problemer
Der, hvor forandringerne for alvor vil vise sig, bliver, når en storm rammer, siger Jens Hesselbjerg Christensen fra Sektionen for Is, Klima og Geofysik på Niels Bohr Instituttet.
For hvis vandstanden i Københavns kanaler er en meter højere, end den er i dag, kommer stormen oveni det niveau. Så hvis vandstanden generelt er højere, vil der skulle mindre til, før det bliver problematisk.
- Hvis der kommer en stormflod – som stormen Bodil for eksempel – vil problematikken blive alvorlig, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
- Så står vandet op i gaderne og vil være i samtlige kældre, fordi vi ikke kan holde det ude, siger han.
Processen er i gang
Både Sebastian Mernild og Jens Hesselbjerg Christensen peger på usikkerheder i, hvordan og hvor meget vandstanden vil ændre sig i fremtiden.
Blandt andet fordi der er huller i vores viden om, hvordan Antarktis bliver påvirket af stigende temperaturer.
Alligevel er der ingen tvivl om, at der er forandringer i gang, og at de vil strække sig langt ud i fremtiden.
- Netop fordi vi har sat gang i dynamiske processer på de store iskapper – kombineret med, at vi faktisk har mere og mere varm energi i oceanerne – vil det forårsage, at havniveauerne vil fortsætte med at sige. Også efter det 21. århundrede, siger Sebastian Mernild.
Skotter og morsesystemer
Der er dog løsninger, vi kan læne os op ad, når det kommer til at sikre byer og kyster mod fremtidige oversvømmelser, fortæller Rico Konsager, der er lektor i katastrofe- og risikomanagement på Københavns Professionshøjskole.
Han peger på tre storbyer, hvor man arbejder med løsninger, der skal holde vandet ude.
- De tre største projekter, der er i gang lige nu, er i London, Rotterdam og Venedig, siger han.
I Venedig arbejder man med at sikre en strækning på over en kilometer med et såkaldt morsesystem. Når systemet aktiveres, bliver der pustet luft ind i nogle porte, som så rejser sig over vandet.
Herhjemme taler man om at gøre noget af det samme, ligesom Rambøll arbejder med en model, hvor man skyder skotter ind fra siden for at lukke både den sydlige og nordlige del af havnen i København. En løsning, der estimeres at koste mellem to og tre milliarder kroner.
- Det er dyre løsninger, og de har komplikationer for havmiljøet. Men for eksempel skodderne har den fordel, at de kun bliver brugt, når der er en stormflod, og derfor forstyrrer de mindst muligt, siger Rico Konsager.
Hvis man ikke gør noget, kan det få konsekvenser for alle, lyder det.
- Det vil sandsynligvis ikke koste menneskeliv, men det kan ødelægge infrastruktur og have store omkostninger for stat, kommuner og forsikringsselskaber, hvilket vil ramme borgerne i sidste ende, siger han.
Kræver handling oppefra
Eksperterne har flere ønsker til det politiske Danmark, når det handler om fremtidens klimasikring. Rico Konsager peger på, at den sidste statslige pulje til kystsikring blev revet væk.
- Det er klart nok noget, staten skal lægge flere penge til side til, siger han.
Danmark har i dag cirka 1100 kilometer diger langs kysterne, men ifølge Rico Konsager skal man bruge det dobbelte for at sikre sig mod oversvømmelser.
- Men det afhænger også af, hvor meget man vil beskytte sig mod havet, siger han.
Jens Hesselbjerg Christensen håber, at man vil lave en national handlingsplan på området.
- Ud over det, der ligger i kommunerne, er der også brug for en overordnet plan, siger han.
Og ifølge ham er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er vores børn eller børnebørn, der kommer til at opleve konsekvenserne af de stigende have.
- Lige nu stiger vandstanden i gennemsnit på verdensplan med tre og en halv millimeter. På ti år er det tre og en halv centimeter. Så vi oplever det faktisk allerede selv, selvom det kommer snigende, siger Jens Hesselbjerg Christensen.
