Tour de Lorry

Journalist Magnus Ankerstjerne er en ægte cykelnørd og bruger det meste af sin fritid på at tage på opdagelse på sin tohjulede. I anledning af Tour de France har han udvalgt nogle af de absolut bedste cykelruter i vores område og sendt sin kollega Anne Sørensen på tur for at få oplevelser fra et helt nyt perspektiv. Turene byder blandt andet på smuk natur, historiske pletter, gratis kunstoplevelser, sved på panden og vindmøller, der giver sus i håret.

Rute 1: Vestvolden

Den første rute løber gennem intet mindre end fire kommuner langs Vestvolden, byder på masser af historier om forsvaret af landets hovedstad og er fyldt med smuk natur og fri for bilos. Undervejs på ruten finder Anne Sørensen også ud af, hvad en kaponiere er for noget.
21/6/2022