Det tog Jeri Breum mange år at finde sit drømmejob.
Hun er 35 år og har været forbi flere typer arbejde. Men nu føles det rigtig.
De sidste to år har hun være VVS-lærling hos Poul Sejr Nielsen i Birkerød.
- Det er den bedst beslutning, jeg nogensinde har taget. Det betyder rigtig meget for mit liv. Min livskvalitet er højnet fuldstændig, så jeg er glad hver dag, siger Jeri Breum, der er VVS-lærling hos Poul Sejr Nielsen.
TV 2 Kosmopol møder hende på en opgave i en kirke, hvor gulvvarmen driller. Nu skal hun sammen med sin svend finde ud af, hvorfor den er gal.
Tidligere har hun var på en opgave i et privat hjem.
Opgaverne skifter fra dag til dag, og det er en af de ting, hun er glad for ved sit arbejde.
- Det er så svært at lægge en dæmper på min entusiasme omkring mit fag, så meget brænder jeg for det, siger hun og griner højt.
Min livskvalitet er højnet fuldstændig, så jeg er glad hver dag
Vil vise andre vejen
Jeri Breum er ærgerlig over, at det skulle tage så lang tid at finde vej til det fag, hun brænder for.
- Dengang jeg gik i folkeskolen, blev det meget præsenteret som: Vil du gerne på den matematiske linje eller den sproglige linje på gymnasiet. Det var ligesom de to muligheder, jeg havde, siger Jeri Breum og fortsætter:
- Hvis jeg havde fået muligheden dengang, havde jeg også valgt det.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Boss Ladies
Boss Ladies blev stiftet af Foreningen Divérs i 2018 af Nina Groes.
Boss Ladies er en organisation, der arbejder for at få flere kvinder i bygge- anlægs- og installationsbranchen.
De har et korps af 330 kvindelige faglærte, der tager med ud på skoler og fortæller om deres arbejde.
Hvert år underviser Boss Ladies omkring 3.000 grundskoleelever.
De laver også Girl Boss Garage, hvor piger fra 5.-9. klasse kan komme på byggeworkshops.
Kilde: bossladies.dk
I dag er Jeri Breum blevet ambassadør for organisationen Boss Ladies, der arbejder for at udbrede kendskabet til erhvervsuddannelserne, så flere piger eller kvinder får øjnene op for, at det også er en mulighed at gå den vej.
Der er mange fordomme forbundet med at tage en erhvervsuddannelse og arbejde som håndværker
Kun 10 procent af dem, der arbejder i bygge-, anlægs- og installationsbranchen, er nemlig kvinder, oplyser Boss Ladies.
- Der er mange fordomme forbundet med at tage en erhvervsuddannelse og arbejde som håndværker. Det er den første udfordring. Og så er der det, at mange af eleverne ikke kender til de her fag, og for pigernes vedkommende, at de måske ikke tror, at de kan finde ud af, eller ikke ved, hvad det handler om, siger Christina Øager, der er projektleder ved Boss Ladies.
Når Boss Ladies sammen med deres ambassadører besøger skoler rundt omkring i landet, forsøger de at gøre op med nogle af de forestillinger, de unge har om, hvordan en klassisk håndværker ser og opfører sig.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Eleverne bliver eksempelvis bedt om at sammensætte en kollage, der viser deres billede af en håndværker. Og billederne ligner ikke Jeri Breum.
Der ikke ret mange af eleverne, der gætter på, at Jeri Breum er VVS-lærling, da hun selv spørger dem.
- Hvad vil I gætte på, at jeg arbejder som?, spørger hun ud i lokalet.
Der bliver stille.
En siger sygeplejerske.
- Ikke noget? Den får jeg rigtig tit, siger Jeri Breum og giver en beskrivelse af sig selv, som ikke matcher den, eleverne har skitseret.
Boss Ladies har eksisteret i omkring fire år, og de kan mærke, at de kommer ud med deres budskab.
- Jeg ved, at vores arbejde i projekt Boss Ladies har gjort en kæmpe stor forskel. For det første, så ser vi de her stigninger på fagene: Vi ser også, at de erhvervsuddannelser, vi arbejder i dybden med, der stiger andelen af kvinder endnu mere, og så ved jeg, at vi har gjort en kæmpe forskel ved at sætte det her på dagsordenen, siger Christina Øager.