Interviewet med stifterne blev lavet for to år siden i forbindelse med Roskilde Festivals oprindelige 50 års jubilæum.
49 år i træk har Claus Niller startet sin sommerferie på Roskilde Festival.
I år bliver gang nummer 50, at han skal af sted.
Men faktisk var det aldrig meningen, at der skulle have været mere end en enkelt festival på Roskilde Dyrskueplads i 1971.
I 1971 er man en blanding af at være rebel, nysgerrig og glad for musik
I 1971 var Mogens 17 år og Jesper var 18 år, og de var vant til at arrangere gymnasiefester. De havde en drøm om at få kvalitetsmusik til provinsen, og en dag ringede deres faste musikbooker, Carl Fisher, med et tilbud, de ikke kunne sige nej til:
- Han ringede til mig og sagde: 'Hvad siger I til, hvis vi laver en udendørs festival i Roskilde?', siger Jesper Switzer.
Den jyske musikpromoter Carl Fisher havde de internationale kontakter. Jesper og Mogens slog til.
Vi var gymnasieelever på Roskilde Katedralskole. Jesper var formand, jeg var næstformand i elevrådet
På billetterne, der kostede bare 30 kroner, stod 'ved Roskilde fjord'. Indtil to måneder før festivalen havde Jesper og Mogens en aftale med et kursuscenter ved Borrevejle Vig, men de trak sig kort før festivalen.
- Her havde vi forestillet os, at man kunne stå og soppe og høre musik og nyde det ene og det andet. Men der smækkede fælden altså i. Og det var nok også godt. For de var blevet fuldstændig oversvømmet af folk, og så endte vi på Dyrskuepladsen af bitter nød, siger Mogens Sandfær.
Det var faktisk slet ikke meningen, at det skulle ligge på sådan en røvkedelig dyrskueplads
Bare tre uger tog det fra ansøgningen til Roskilde Kommune blev sendt afsted. Til svaret kom.
Jeg tror måske, hvis kommunen havde vidst, hvordan det kom til at se ud, at de havde haft lidt flere reservationer
Jesper og Mogens overtager Dyrskuepladsen en uge før festivalen starter. 20 frivillige hjalp til med til at bygge det hele op.
- Vi havde kun logistik til 4-5.000 gæster, og vi kunne lørdag se lange slanger af folk, der bevægede sig frem mod pladsen, og blev klar over, at det her var noget større, end vi havde forestillet os, siger Mogens Sandfær.
Det blev jo så en succes, der næsten væltede os selv bagover
- Det var nyt i Danmark. Der havde været en lidt tidligere på året i Nyborg, siger Mogens Sandfær.
- Det store forbillede var Woodstock, siger Jesper Switzer.
- Ja, der var Woodstock, som blev holdt i 1969 i USA, tilføjer Mogens Sandfær.
Der var ikke noget koncept for, hvad en festival var
- Men ellers var det jo alle, på det tidspunkt, gode danske navne, vi kom for at se. Og så skulle vi jo bare ud og se, hvad det var for noget, siger Claus Niller, der var med som deltager ved den første festival på Dyrskuepladsen, ligesom han har været med på alle de efterfølgende Roskilde Festivaler.
Det store hovednavn var et band, der hed Grease Band, som havde spillet med Joe Cocker
Tre gange så mange gæster som ventet kan give de fleste værter sved på panden. Pludselig var der pres på toiletforholdene, og madforsyningerne holdt slet ikke til de mange sultne publikummer.
- Vi ringede rundt til alle de øl- og mineralvandsdepoter, vi kendte fra vores festarrangørtid, og fik dem til at køre ud. Og de solgte bare fra bagsmækken af deres vogne, siger Mogens Sandfær
- Der skulle ikke søges tilladelse, fordi man ville sælge æbleskiver eller hashpandekager. Du kunne sætte dig med en bod og sælge hvad som helst, siger Jesper Switzer.
Der skulle ikke søges tilladelse, fordi man ville sælge æbleskiver eller hashpandekager
Og så begyndte det i løbet af lørdagen at regne. Kraftig, kraftig bygeregn.
- I den sidste avisartikel står der; 'kun regn kan standse den festival'. Men det gjorde den ikke, siger Mogens Sandfær
Kun regn kan standse den festival
Det amerikanske band Grease Band nægtede at gå på scenen før det holdt op med at regne.
- Scenen var jo altså stålrør i en ret enkel opstilling og med presenninger spændt ud, og de hang jo faretruende ned over elektrisk spillende musikere. Så der måtte også arrangeres noget, så vi kunne binde lægter sammen og stikke dem op for at tømme dem for vand, siger Mogens Sandfær.
Tiden gik helt af sig selv. Det blev ikke til så meget musik for os
- Det var sådan noget med, at man kom og afleverede en billet, og når man gik ud, så fik man en billet igen. Og det betød jo, at folk kunne bare stikke billetten ud gennem hegnet, og så havde man en billet og kunne komme ind den vej, siger Claus Niller.
Mit klare minde er, at den første festival var relativt uorganiseret
Da festivalen var slut, skulle der ryddes op.
- Vi havde gået i en uge med en frivillig spejdergruppe og med de gymnasieelever, der stadig turde pjække og samlet og samlet det skrald, som vi nu for første gang erfarede, at en festival efterlader, indtil vi så ikke kunne mere. Og så måtte maskiner og kommunens folk i gang, siger Mogens Sandfær.
Smadrede ølflasker og skrald lå spredt ud over den nyanlagte dyrskueplads
De 15.000 kroner, som før festivalen blevet lagt i depositum til Roskilde Kommune. Ja, de penge endte med at gå til det kommunale oprydningshold. Kun omkring en tredjedel af de 12.000 festivalgæster havde betalt entre. Og musikerne skulle have deres løn.
- Alle fik deres penge. Undtagen os. Vi betalte regninger i måneder efter, når de kom fra diverse avisannoncer og hvad vi ellers havde bestilt. Det var vores ydmyge bidrag til kommunens velfærd, siger Jesper Switzer.
Havde alle 12.000 betalt entrebillet, så havde det jo nok hjulpet meget på det. Det var der så en hel del, der ikke lige nåede
De 12.000 publikummer, som dukkede op til den første festival i 1971, havde hver deres udgangspunkt for at være der.
Claus Niller blev inviteret med af en gymnasiekammerat, der havde fået fat i to fribilletter:
- I '71 er man en kombination af at være rebel og at være nysgerrig og at være glad for musik. Det tror jeg er en kombination af alle de her forskellige ting, siger Claus Niller.
Når man er 17 år, og er opvokset i en helt traditionel arbejderfamilie, så er man ikke rebel, så er man bare nysgerrig
- Man kan jo give nogle institutionelle eksempler på tidsånden. Bl.a. blev RUC endeligt besluttet i 1971 og starter året efter. I 1970 startede Thy-lejeren. Og plankeværket til fristaden Christiania ryger også ned i 1971. Så der er virkelig nogle bølger i gang, Jesper Switzer.
Vi ville et nyt samfund
Faktisk var det aldrig meningen, at der skulle have været mere end den ene Sound Festival i 1971.
- Nu har der været 50 festivaler snart. Men vi havde ikke sat os for at lave en lang serie, der skulle gentage sig og udvikle sig over så mange år. Det var aldrig en forestilling, siger Mogens Sandfær.
Der var én Woodstock, og det var vel fint. Og én Roskilde, det var så langt vores forestilling gik
Da Mogens og Jesper endelig kunne slippe oprydningen og tømmermændende fra deres festivaldebut, var der så lige et gymnasium, der skulle hentes op på.
- Vi havde stort set ikke deltaget i undervisningen i et halvt år, men havde en form for immunitet som formand og næstformand for elevrådet. Vi blev dog begge to kaldt ind på rektors kontor, og fik at vide, at nu gjaldt det ikke længere, siger Mogens Sandfær
- 'Ikke flere festivaler fra jeres side, hvis I skal have studenterhuen', husker Jesper Switzer.
- Ja, så var det med at få indhentet noget af det tabte, hvis ikke vi skulle finde et andet sted at gå hen, siger Mogens Sandfær
Ikke flere festivaler fra jeres side, hvis I skal have studenterhuen
Man anslår, at omkring 12.000 gæster lagde vejen forbi den første festival i 1971. I dag er deltagerantallet på over 135.000. Det gør Roskilde Festival til Danmarks fjerdestørste ’by’ målt i indbyggertal.
- Formatet, omfanget, størrelsen, lyden, niveauet på forplejningen, hele organiseringen, hele professionaliseringen er jo to verdener, siger Jesper Switzer.
- Det er jo selvfølgelig en tilfældighed, at det var os, og at det blev der, og på det tidspunkt. Men det er da fantastisk at andre har kunnet føre det videre og holde det i live. Så kan man godt sidde som ældre person og rynke af nogle detaljer, men samlet set er det da helt fantastisk, og det skønt at komme derud og se, hvordan det går, siger Mogens Sandfær
Der er mere, der er flere forskelligheder fra første år til i år, end der er ting der er ens
Tilrettelæggelse:
Morten T. Søndergaard
Redaktør:
Nanna Andreasen
Foto:
Niels Hansen, Jesper Jerrik, Bent Tilsted, Henning Thempler, Kurt
Petersen, Leif Nyholm, Emil Christensen, Karl Høver, Mini Wolff, Steen Jacobsen, Jørgen Angel, Erik Kragh, , Morten Bisgaard Christensen, Mogens Sandfær, Jesper Switzer, Benni Billedbutik, Roskilde Festival, Roskilde Lokalhistoriske Arkiv, Roskilde Tidende, Ritzau Scanpix
Tak til:
Ragnarock, Roskilde Festival og Roskilde Arkiverne.
