Det løber nok de fleste forældre koldt ned ad ryggen, når man hører, at jorden omkring 32 daginstitutioner i hovedstadsområdet skal undersøges for, om den er forurenet med de skadelige PFAS-kemikalier.
Det er da også et emne, der skal tages meget alvorligt. Men bare fordi en institution skal undersøges, er det altså lagt fra sikkert, at der er en PFAS-forurening.
Det slår Region Hovedstaden fast overfor TV 2 Kosmopol.
- Det handler om grunde, hvor der måske har været en PFAS-branche på et tidspunkt, som måske har anvendt PFAS. Det er langt fra sikkert, at der overhovedet har været en PFAS-aktivitet, forklarer Gitte Ellehave Schultz, der er enhedschef i Region Hovedstaden.
(Artiklen forsætter efter faktaboksen.)
Hvad er PFAS?
PFAS er en samling af flourholdige miljøskadelige kemikalier, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne.
Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.
PFAS har været brugt i produkter lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling. Nogle er forbudt at bruge i dag, mens andre fortsat bruges.
PFAS-stofferne ophober sig i blod og organer og mistænkes for at øge risikoen for blandt andet kræft og hormonforstyrrelser.
Et af de mest omtalte PFAS-stoffer er PFOS. Kemikalierne var tidligere populære i produktionen af bygningsmaterialer, fordi stofferne er brandhæmmende.
PFAS-stoffer er blevet identificeret flere steder de senere år. Blandt andet kom det i foråret 2021 frem, at PFOS havde spredt sig fra en brandskole i Korsør til en nærliggende mark, hvor køer græssede.
Senere viste en kortlægning i maj 2022 lavet af Danske Regioner, at 14.607 steder i Danmark bør undersøges for PFAS-forurening.
Da Danske Regioner kom med sin opgørelse, var omkring otte procent - svarende til over 1100 - af grundene allerede undersøgt for forurening. Af dem var der påvist forurening på cirka 900 grunde.
Danmark forsøger sammen med fire andre lande at få alle PFAS-stofferne forbudt i EU.
Kilder: Fødevarestyrelsen, Danske Regioner, Miljøstyrelsen, Politiken, TV 2, Ritzau og Ingeniøren.
Snakken om den såkaldte 'mistankeliste' er opstået, efter TV 2 lørdag kortlagde, at mere end 50 daginstitutioner i Danmark skal undersøges for PFAS-forurening.
I hovedstadsområdet skal 32 daginstitutioner undersøges.
- Det er et kig ind i vores database, som viser, hvilke grunde vi skal kigge nærmere på, uddyber Gitte Ellehave Schultz.
Undersøgelserne af daginstitutionerne er en del af et større arbejde med at fastlægge, hvor der er forurenet med PFAS rundt i landet.
- Vi har cirka 5000 grunde, der skal undersøges, i Region Hovedstaden alene. Det er en stor opgave, og vi er i gang med at planlægge, hvordan vi kan gribe det an, siger Gitte Ellehave Schultz.
- Det er vigtigt for os som myndighed, at vi får dokumenteret vores oplysninger, og når vi har det, så kontakter vi grundejer. Fuldstændig lige som alle andre forureninger, vi håndterer, fortsætter hun.
Særligt fokus på daginstitutioner
En grund skal testes, hvis den tidligere har været brugt til noget, hvor man mistænker, at der kan være blevet udledt PFAS.
Det kan eksempelvis være hvis en grund tidligere har været brugt til autolakering, brandøvelser eller renovation.
Derfor er det altså lang fra sikkert, at der overhovedet er forurening til stede på en grund, bare fordi den optræder på listen.
Region Hovedstaden har da også ekstra fokus på daginstitutioner, hvor der muligvis kan være forurening, og man har tidligere testet et stort antal børnehaver og lignende for forurening i jorden.
- Det er jo fordi, at det er børn fra nul til seks år, der leger der, og som også kan finde på at spise jord, så det er et særskilt fokuspunkt for os, siger Gitte Ellehave Schultz.
