Hovedstadens hospitaler lagt ned: Hackergruppe påstår at stå bag

Hackergruppen Anonymous Sudan påstår at være årsagen til, at flere af Region Hovedstadens hjemmesider var nede søndag eftermiddag.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hjemmesiderne, der tilhører hospitaler i Region Hovedstaden, var i flere timer søndag eftermiddag ikke tilgængelige.

Klokken 19.30 er de dog igen tilgængelige.

Ifølge hackergruppen Anonymous Sudans konto på det sociale medie Telegram er det den, der står bag, skriver Ekstra Bladet

- Nogle hospitaler i Danmark er blevet angrebet på grund af koranafbrændinger, og flere vil blive angrebet de kommende timer, lyder det, ifølge avisen.

Region Hovedstaden bekræftede selv på Twitter, at hospitalernes hjemmesider var nede. 

- På nødsiden på Regionh.dk kan man finde alle relevante telefonnumre til hospitalerne. Vi arbejder på at få hjemmesiderne op og køre igen.

- Resten af vores digitale infrastruktur er ikke påvirket af hændelsen, lyder det fra regionen, der hverken be- eller afkræfter, hvorvidt der er tale om et hackerangreb. 

Til TV 2 Kosmopol oplyste Københavns Politi sent søndag eftermiddag, at man "er bekendt med, at der er et hackerangreb".

Politiet ønskede ikke at udtale sig om, hvorvidt forholdet var anmeldt.

Flere hjemmesider ramt 

Konkret betød det påståede hackerangreb blandt andet, at man ikke kunne tilgå hjemmesiderne til regionens hospitaler.

De sider, som hackergruppen påstod var under angreb, er:

  • regionh.dk
  • amagerhospital.dk
  • bispebjerghospital.dk
  • bornholmshospital.dk
  • frederiksberghospital.dk
  • gentoftehospital.dk
  • rigshospitalet.dk
  • herlevhospital.dk
  • hvidovrehospital.dk
  • nordsjaellandshospital.dk

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Hvis man besøger Region Hovedstadens hjemmeside søndag eftermiddag, bliver man mødt af denne side.
Hvis man besøger Region Hovedstadens hjemmeside søndag eftermiddag, bliver man mødt af denne side.
Foto: Screendump

Lufthavne også ramt 

Onsdag var flere danske lufthavnes hjemmesider ikke tilgængelige.

Fra Københavns Lufthavn lød det, at dens hjemmeside "med største sandsynlighed" havde været ramt af et overbelastningsangreb.

Kort før angrebet havde samme profil tilhørende Anonymous Sudan skrevet, at Danmarks sundhedsinfrastruktur ville blive angrebet.

Opslagene på profilen bliver som regel lagt op i følgeskab med et billede af en kutteklædt skikkelse, der står i et ørkenlandskab.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Claus Helmer

Claus fik hjertestop under Royal Run: Nu leder han efter dem, der var med til at redde hans liv

Pris til forskningsprojekt om abort

Hvorfor dør mit foster? Henriettes banebrydende forskning forklarer spontane aborter

Rutsjebane eksperter

Rutsjebane-eksperter tester Tivoli: ''Der er noget over parkerne i Danmark''

Vis mere
20120521-154905-5-6144x4096ma

Risiko for metalstykker i spinatpasta

20220702-024522-L-6240x4160ma

Jada aflyser koncerter - Erstatning er fundet til Fredagsrock

Vis mere