Her er tiltalen mod 29-årig for drabet i Elverparken

Anklager afventer mentalundersøgelse i sagen om drabet på gravide Louise Borglit, før strafkrav står klart, siger han til Ritzau.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En aktindsigt i anklageskriftet mod den mand, der er tiltalt for at have dræbt den gravide Louise Borglit, viser en ganske kort tiltale.

- Ved den 4. november 2016 cirka klokken 19.07 i Elverparken i Herlev med knivstik at have dræbt den gravide, står der i anklageskriftet, som TV 2 Lorry er i besiddelse af.

I anklageskriftet fremgår det også, at den 29-årige er sigtet for manddrab efter straffelovens paragraf 237, der kan, hvis han bliver dømt, give fængsel fra fem år til livstid.

Anklagemyndigheden tager dog allerede forbehold for, at der kan komme en anden straf end fængsel. 

Til Ritzau oplyser anklager Bo Bjerregaard, at det kan være anbringelse på et hospital eller forvaring. Men det er endnu uvist, da den 29-årige fortsat er ved at blive mentalundersøgt på et sygehus.

Tidligere på dagen oplyste Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry, at den tiltalte frivilligt havde accepterede, at hans varetægtsfængsling blev forlænget.

Drabet på den gravide kvinde fandt sted i Elverparken i Herlev tilbage i november 2016. Nyheden om tiltalen kommer derfor godt seks år efter drabet.

Opsigtvækkende efterforskning

I årevis var ingen sigtet i sagen.

Men i foråret kunne politiet oplyse, at en mand var sigtet for det brutale drab efter en noget utraditionel efterforskning.

Da manden i begyndelsen af maj blev fremstillet i retten, kom det frem, at en politiagent med dæknavnet "Frank" lod sig indsætte i Enner Mark Fængsel med den nu tiltalte mand.

Agenten og den i dag 29-årige fik i fængslet et fællesskab. Den tiltalte vidste dog ikke, at han talte med en agent, eller at der var blevet installeret rumaflytning, så betjente kunne lytte med i de to mænds samtaler.

De to blev efterhånden fortrolige, og den nu tiltalte endte med at komme med flere detaljer om drabet.

Den 30. marts i år indrømmede den 29-årige - ifølge anklagemyndigheden - drabet på Louise Borglit og fortalte, hvordan han kom af med det gerningsvåben, der aldrig er blevet fundet.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen skal for retten, da den ikke er blevet berammet. Den 29-årige nægter sig skyldig.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

Louise

Naviair inviterede medier på besøg i kontroltårn - men ville ikke tale om elefanten i rummet

20201206-171533-A-3515x2343ma

Politikere reagerer på tvivl om udeservering: "Så kan man jo ikke regne med dem, der sidder herinde på Rådhuset"

charterferie er mit fly forsinket

Udsigt til flyforsinkelser til sommer: Rejsebureau forlænger rejsen for at undgå kaos

Vis mere
Undervisningsministerens første besøg på en folkeskole

Eksperter om københavnsk navneændring af 0. klasse: Fint signal – men hvor er de konkrete ændringer?

S-tog

S-togsændringer i weekenden påvirker alle linjer

Vis mere